Nachruf zum Tod von Erik Høst-Madsen am 01.01.2020

Nachruf zum Tod von Erik Høst-Madsen am 01.01.2020

Am 01.01.2020 verstarb Herr Erik Høst-Madsen. Er war lange Jahre ein intensiver Wegbegleiter unseres Vereins Stadorf e. V. und hat durch seine häufigen Besuche unsere Arbeit mit wertvollen Anregungen bereichert.

Herr Høst-Madsen hatte seit 1997 Kontakt zu unserem Verein. Dieser entstand durch eine Bildungsreise des damaligen Geschäftsführers von Stadorf e.V., Herrn Eddi Bode, welcher nach Dänemark ging, um das Normalisierungsprinzip und die dänische Behindertenarbeit kennen zu lernen. Aus dieser Begegnung entstand im Laufe der Zeit eine sehr enge Zusammenarbeit zwischen der Einrichtung Bosager in Sønderborg (Dänemark) und Stadorf e.V. In der Folge hat der Stadorf e.V. am Sønderjylland Festival teilgenommen, das zur jährlichen Pflichtveranstaltung für uns wurde.

Im Jahre 1989 wurde ein gemeinsamer Kontakt in die Slowakei intensiviert, um sich über die Arbeit für Menschen mit Unterstützungsbedarf auszutauschen. In Žilina fanden ebenfalls Festivals statt, die mehrere Jahre von uns besucht wurden.

Dank der Vermittlung von Herrn Høst-Madsen konnte ein leer stehendes Gebäude auf dem Gelände der Psychiatrischen Klinik in Loccumkloster in der Nähe von Ribe mehrere Jahre als Ferienhaus von uns genutzt werden.

Durch die intensive Begegnung zwischen der Einrichtung Bosager und Stadorf e.V. wurde ein Konzept für ein Deutsch-Dänisches Institut entwickelt. Dieses Konzept beinhaltete auch Studienfahrten zu dänischen Einrichtungen, die teils große Resonanz hervorriefen. In Folge dieser Zusammenarbeit entwickelte sich auch ein intensiver Kontakt zur Pädagogischen Hochschule in Aabenraa. Es entstand ein Vertrag zwischen der Hochschule und unserem Verein, der ermöglichte, dass dänische PraktikantenInnen bei Stadorf e.V. ihr Pflichtpraktikum absolvierten.

Es entstanden die „Stadorfer Gespräche“. Diese wurden unter der Bezeichnung -Dänisch Deutscher Dialog- „Ihr seid gut – wir sind gut – gemeinsam sind wir unschlagbar“ als jährliche Fortbildung für die MitarbeiterInnen von Stadorf e.V. durchgeführt.

Obituary Erk Host-Madsen

Jeg mødte Erik i oktober 1987 som vicechef for Bosager-anlægget i Sønderborg, Danmark. Det var min anden uddannelsesmæssige rejse til Danmark efter 1986 for at informere mig om princippet om normalisering og Dansk arbejde for handicappede.

Da vi fik sammen godt straks, jeg straks spurgte ham, hvis jeg ville være i stand til at komme tilbage med medarbejdere og bestyrelsen. Han svarede bekræftende, men senere fortalte mig, at dette spørgsmål kom fra mange tyske besøgende, men ingen kom tilbage. Tja, det var nok begyndelsen på et dybt venskab. Med Heidrun rejste jeg til det sydlige Danmark i foråret 1988 for at lede efter en campingplads for en fritid med børnenes hjem. Efter at vi havde fundet et sted, gik vi tilbage til Bosager og mødte derefter Torben og Erik sammen. Vi spurgte, om der kunne være muligheder for fælles aktiviteter under vores ophold der. Vi fik derefter svaret, at det ville være meget mere praktisk, hvis vi var Camping på stedet, og Dagplejen ikke ville blive brugt i tide, så ville være til rådighed for os. Vi kan kun forkaste dette forslag ved at udsætte alle alvorlige bekymringer. Dette blev efterfulgt af en vidunderlig fritid i en meget våd dansk sommer. I løbet af de to uger kom Erik hver morgen til et kort møde og derefter til at give os mange tips om, hvad man skal gøre i og omkring Sønderborg. Fra da af blev Stadorf e.V. ‚ deltagelse i Sonderjydland-festivalen en årlig obligatorisk begivenhed.

I 1989 kom den fælles kontakt til Slovakiet, som et par år senere også blev en regelmæssig begivenhed for besøget af Stadorf e.V. til festivalen i Zilina.

Takket være Eriks mægling har vi været i stand til at bruge en tom bygning på grund af den psykiatriske klinik i Loccumkloster nær Ribe som sommerhus i flere år. Hvorfra det var en kort vej til øen Romö.

Med tiden udviklede vi mange fælles aktiviteter, som ikke var begrænset til Stadorf e.V.

Vi har udviklet et koncept for et tysk-Dansk Institut og tilbudt uddannelsesrejser til andre institutioner. Så vi designede besøg til danske faciliteter til kirkens fællesskab i Essen.

I samarbejde med den tekniske komité for intellektuel handicap af DGSP og DGSP-N besøg i psykiatri og retsvidenskab

Med DGSP-N-besøg i institutioner og tjenesteydelser i det gamle folks arbejde i Danmark. Vores tilbud blev accepteret 2 gange af Life Support i Helmstedt.

Med danskerne besøgte vi faciliteter i Lüneburg. Alsterdorf-institutionerne, Life-støtten i celle, besøgte statshospitalet i Lengerich for at informere os om Snozeln sammen og deltog også i et Snozeln-seminar i Münster med Erik. Vi gik også til Bremen for at informere os om opløsningen af psykiatri, her opløsningen af Blankenburg kloster. På grund af disse mange kontakter holdt Erik foredrag om det handicappede arbejde i Danmark, i Neustadt, Heiligenhafen, på statshospitalet Schleswig. I München og Schwerin. I nogle af disse institutioner har han også tilbudt og gennemført direkte personalekurser over en længere tidsperiode.

Han kom i kontakt med det pædagogiske universitet i Aabenraa, hvorigennem vi fik pædagogiske praktikanter fra Danmark og også til det pædagogiske universitet i Haderslev.

Stadorf-samtalerne i Dreilingen var også utænkelige uden Erik. I årenes løb har han gennemført årlige kurser for medarbejderne i Stadorf e.V. under navnet dansk tysk dialog „du er god-vi er gode-sammen er vi uovervindelige“.

Selvfølgelig var han altid gæst på vores jubilæer. Gennem de mange kontakter, vi havde gennem Erik og med Erik i Danmark, har han stor andel i Stadorf e.V.-ånden

Gennem det har vi lært at ændre vores opfattelse af vores beboere fra underskud tænkning til kompetence tænkning.

Vi er meget taknemmelige for Erik Host-Madsen og vil give ham det sted, han fortjener i historien om Stadorf e.V.

Marlene Rodenberg (tidligere ansat i Stadorf e.V.) skriver: Erik var også en vigtig personlighed for mig, især som en vigtig pædagog for mig, men også som en person med en vidunderligt udtalt Joie de Vivre og en beundringsværdig sans for humor. Jeg er meget taknemmelig for, at han har fået den humanistiske tilgang fra danskerne til at arbejde med mennesker, der har et udvidet behov for hjælp. Dette var en stor gave til os medarbejdere. 

Min søn Fabian skriver: „Åh lort! På vej til (Danmark) og dagene der, selvfølgelig, jeg ofte tænkt på den kære Madsens (med f. eks margarine-hvorfor Erik kom op med dette ordsprog).

Jeg udholdt følgende vittigheder fra Erik: efter en rejse til Danmark bemærkede jeg, at jeg havde forladt mine sneakers der. Jeg ringede til ham og bad ham om at sende mig dem med posten. Det gjorde han, men kun én. Jeg vil hellere hente den anden.

En anden gang jeg glemte en nøgle i Danmark, på min anmodning om at sende det til mig, det kom via FAX.

Et par år senere, jeg bad ham om at faxe mig noget, så jeg fik svaret: „er jeg et museum?“

Edmund Bode, tidligere administrerende direktør Stadorf e.V.

s.liedke